Kumi, Uganda
Kristine
var tidligt på året på besøg i Uganda, hvor hun besøgte nogle af de små folkeskoler i Kumi-distriktet i det østlige Uganda – blandt andet Katelikori Primary School, som vi sidste år gav penge til nogle
skolepulte.
Efter at skolepultene var installeret, opstod der behov for at sætte døre i skolebygningen for at beskytte de nye møbler for uønskede
besøg af omegnens fritgående dyr. Vi støttede projektet med 2.500 kr.
I den mail, der fulgte med billederne skrev Kristine: ”mange af skolerne
i området har en brønd der ikke fungerer, og de burde samle regnvand sammen i den effektive regntid, så børnene kan vaske hænder og uniformer. En regnvandstank på 10,000 liter koster 4.100 kr”. Vi gav 10.000
kr. til to tanke + tagrender.
Projektet blev nogle måneder forsinket på grund af nedlukning af al transport i Uganda. I mellemtiden fandt Kristines veninde, som
bor dernede ud af, at en 5000-liters tank er tilstrækkelig til de små landsbyskoler, der ikke har overnattende børn. Den vil give rigeligt vand til håndvask og rengøring, og mødre, der bor i nærheden,
kan også hente vand fra den. Sådan kom budgettet til at passe med vandtanke, fundamenter og tagrender til hele tre skoler.