Medlemsbreve 2019

Medlemsbrev december

Katilekori Primary School i Kumi, Uganda

I starten af året skrev Kristine Buchmann og fortalte, at hendes veninde, som har hjemme i det østlige Uganda, havde opdaget, at den lokale skole var i en sørgelig forfatning, da skolen ikke modtager penge fra regeringen til vedligeholdelse. Forældrene i dette område er langt fattigere end folk, der bor i den centrale del af landet, Lake Victoria-regionen, hvor turisterne kommer, og hvor der derfor er større opmærksomhed fra regeringen.

Af de medfølgende billeder fremgik det tydeligt, at der var brug for hjælp, og Kristine ville gerne sammen med veninden forsøge at gøre noget for at forbedre skolens forhold. I ansøgningen skriver de, at det mest presserende problem var, at eleverne i 1., 2. og 3. klasse måtte sidde på gulvet, som er lavet af jord.

En lokal tømrer kunne lave standard skolepulte med plads til tre større eller fire mindre børn for 260 kr. per bænk. De laves af en trækvalitet, der kan holde 15-20 år. Man kunne bruge billigere træ, men bænkene ville så blive ædt af termitter inden for 3-4 år.

Vi gav 8.000 kr. til pulte til 3. klasse, hvor der går 99 elever! Skolen har besluttet, at tømreren skulle stemple på pultene, at de er doneret fra Danmark. Her ses det flotte resultat, som skole­læreren Pamela er meget stolt af at have i sin klasse.

Landsbyskolen i Huaquish, Peru

Som fortalt i januar medlemsbrevet, var genopførelsen af selve skolebygningen næsten færdig, da Fina var på besøg forrige sommer.

Der manglede dog stadig en hel del i forhold til indretning og inventar. Blandt andet var køkkenet som det ses her til venstre meget interimistisk. Vi har derfor i løbet af året i to omgange givet i alt 9.000 kr. til anskaffelse af gaskomfur samt gryder, pander og andet køkkenudstyr.

Gadens Børn, Kolkata, Indien

Gadens Børn, oprettede i starten af året et aktivitetscenter på Sealdah skolen, hvor der går 75 børn. På aktivitetscenteret er børnene opdelt i tre grupper, og til hvert gruppe er der tilknyttet to lærere/frivillige. Der er åbent mandag til fredag 13:30-15:30 og lørdag 10-15.

Vi blev bedt om støtte til finansiering af aktivitetscenteret – alt lige fra perler og bolde til musikafspiller og play­station – et budget på i alt 15.500 kr. Så langt rakte vores beholdning desværre ikke, så vi gav 8.000 kr. til det gode formål. Vores donation blev brugt til bolde, fodbolde, badminton ketsjere, cricket og andre udendørs spil og desuden til perler, som børnene laver armbånd af – en meget yndet aktivitet. Armbåndene sælges og er med til at give skolen en indtægt. Billedet er fra hjemmesiden www.gadensboern.org, som det varmt må anbefales at besøge. Der ligger nogle videooptagelser, som giver et meget levende billede af livet på skolen og et godt indtryk af organisationens fantastiske arbejde.

Årets julegave

Julegaven kommer i år fra Folkekirkens Nødhjælp. Vi giver 25 portioner fiskeyngel à 1.000 fisk – i alt 3.750 kr. Fiskene er af arten Tilapia, som vokser sig store på kort tid. De familier, der får fisk i julegave, bliver trænet i fiskeopdræt og de sikres ikke alene en fast indtægt, men også mad på bordet.

Med en stor tak for i år ønskes I en Glædelig Jul og Godt Nytår

Medlemsbrev maj

Centre Delwendé, Burkina Faso

Nedenstående er skrevet af vores kontaktperson Anne Simonsen, som bor i Burkina Faso og via et privat projekt støtter kvinderne på centret:

:/  U-landsgruppen i SAS støtter heksekvinder i Burkina Faso med 10.000 kr.

Mandag den 4. februar 2019 er en dag, som kvinderne på Centre Delwendé i Burkina Faso vil huske længe. Her fik de hver en stor opbevaringskasse til deres personlige ejendele. En kasse, som kan låses og som repræsenterer et rum, som er helt privat og med fuld bestemmelsesret. Det betyder meget, når man ufrivilligt deler værelse med 5-7 fremmede kvinder og hvor det eneste fællespunkt er en beskyldning om at være heks og som følge deraf, flugt fra deres familier og landsbyer. Og så at de har fået husly på centret. En donation på 10.000 kr. fra U-landsgruppen i SAS medfinansierede køb af 210 opbevaringskasser.

Centre Delwendé ligger i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Burkina Faso ligger i Vestafrika og er et af de fattigste lande i verden. Her tror man desværre stadig på hekse. Det er især kvinder, som beskyldes for at være hekse. Hvis en person bliver beskyldt for at være heks, bliver vedkommende med det samme nødt til at flygte ud af landsbyen for at undgå at blive slået ihjel. Kvinden må efterlade sine børn i landsbyen og alt hvad hun ellers måtte eje. Børnene forbydes kontakt til deres mor og overholder de dette, vil de blive accepteret i landsbyen. Det ved kvinderne, så de tør ikke selv tage kontakt til børnene efter flugten.

Nogle af ”heksekvinderne” er heldige at få husly på Centre Delwendé. Her får de tag over hovedet, mad, tøj, enkel sygebehandling og evt. lidt psykologhjælp. Mange af kvinderne er naturligvis dybt traumatiserede og uforstående overfor heksebeskyldningen og den situation, som de er havnet i. De savner deres børn, deres familier og livet i landsbyen. Mange af kvinderne har måske aldrig været langt væk fra deres landsby. På centret møder de kvinder, som har været der i 10, 20 eller måske 30 år, hvilket får håbet om at komme hjem til at svinde. For selv om centret prøver at skabe dialog med familien og landsbychefen, så sker det desværre sjældent, at en kvinde får lov til at komme tilbage til hendes familie.

For en dansker er det svært at forstå, at man i dag kan tro på hekse. Det gælder dog også, at de fleste heksebeskyldninger ikke tager udgangspunkt i egentlig ”hekseri”, men derimod bunder i et ønske om at slippe af med en person. De fleste heksebeskyldninger rammer ældre enlige kvinder. En ældre enke har ingen mand til at beskytte sig og hun kan ikke arbejde hårdt i marken. Det er lokal tradition, at hvis en mand dør, så skal en af hans brødre tage sig af enken og børnene. Her vil den afdøde brors jord og arbejdsdygtige børn nok være af interesse, men måske ikke hans enke. En heksebeskyldning kan også bunde i jalousi blandt mandens koner (muslimer i Burkina Faso må have op til fire koner). Eller måske manden bare ønsker en anden kone, f.eks. fordi hun ikke kan få børn og/eller kun piger. Det er også eksempler på, at det bunder i en kvindes afvigelse af at blive gift med en mand, som familien har udpeget. Som sagt er de fleste kvinder på centre ældre, men der er også yngre kvinder.

Centre Delwendé drives af afrikanske katolske nonner (”Soeurs Blanches”). På centret bor der i dag 207 kvinder samt 6 mænd, som også har en heksebeskyldning hængende over hovedet og/eller er psykisk syge og udstødt af familien. Antallet af beboere svinger - nogen dør, nye ankommer og enkelte forlader centret hvert år. Hvis man ser over en årrække, er antallet af beboere heldigvis faldende. I 1990’erne boede der således ca. 400 kvinder på centret. Centrets økonomi er baseret på donationer fra en række donorer, både lokale og udenlandske samt kirkelige og ikke-kirkelige organisationer og foreninger. Danmark har tidligere støttet centret. Kronprinsesse Mary og den tidligere udenrigsminister Kristian Jensen besøgte centret i 2016. Centret har en køkkenhave og lille avl af kyllinger, får og geder, som ogsåbidrager til centrets økonomi. Kvinderne tjener lidt penge til dem selv ved at håndspinde bomuldsgarn og arbejde som daglejere på de omkringliggende marker.  /:

Siden vi modtog ovenstående er der herhjemme blevet samlet strikkepinde ind, og Anne Simonsen har arrangeret strikkeundervisning på centeret med det formål, at nogle af kvinderne måske også ad denne vej kan skaffe sig en indtægt.

Projektet kan følges på Facebook. Gruppen hedder ”Bomuldsgarn fra Burkina Faso”.

Medlemsbrev januar

Godt Nytår

Da vi ikke havde tilstrækkeligt materiale til et december-brev starter vi her med ønsket om, at alle har haft en god jul og er kommet godt ind i 2019.

Samtidig kan vi fortælle, at julegaven 2018 gik til 150 høns og 15 haner fordelt på 15 hønsehold, som distribueres i Afrika af Folkekirkens Nødhjælp.

Landsbyskolen i Huaquish, Peru

Den lille landsbyskole, som er beliggende i et dal-område i det nordlige Peru, kæmper stadig med følgerne efter El Niño 2017 som medførte store oversvømmelser. Hele landsbyen måtte evakueres og kunne først vende tilbage efter ca. et halvt år.

Skolens bygninger var beskadiget og størsteparten af markerne raseret, ligesom marsvinefarmen var vasket væk. Det betød, at de indtægter fra salg af marsvin og markernes afgrøder, som hidtil havde været med til at opretholde skolens drift, var faldet bort. I efteråret 2017 gav vi 8.000 kr. til anskaf­felse af nye planter og dyr og 4.000 kr. til nye vinduer. Fina har i efteråret 2018 besøgt Huaquish og taget nye billeder.

De gamle skolebygninger, var bygget af ler, som ikke kunne modstå vandmasserne. Væggene var helt porøse og måtte rives ned, og der er nu bygget nye murstenshuse, som er sikret med jernarmerede betonstolper. Da Fina var på besøg, var vinduerne endnu ikke sat i (se billede).

Kort tid efter tilbage­komsten blev markerne plantet til, og i løbet af sommeren kom der igen gang i produk­tio­nen af avocado, papaya, passionsfrugt og majs til glæde for både børnene og skolens økonomi.

Der er naturligvis endnu mange detaljer, der skal på plads, før det rigtig bliver hverdag på den lille skole. Bl.a. andet mangler der stadig en del udstyr og indretning i køkkenet. Vi følger udviklingen og hjælper med det, vi kan.

Uganda, Iganga og nyt projekt i Mpigi

På nogle af Jonna Kildebogaards mange besøg i Uganda har hun gæster med. I marts 2018 var hun vært for nogle af Masomos større bidragydere, som bl.a. besøgte børnehjemmet i Iganga, ca. 3 timers kørsel fra Kampala. På det tidspunkt var det endnu ikke klar til indflytning. Der manglede køkkenudstyr og indretning af dreng­enes to sovesale. Vi gav 10.000 kr. til hjælp til færdiggørelsen. De blev brugt til køjesenge, madrasser og tæpper til 36 børn, og i løbet af sommeren kunne hjemmet tages i brug.

Jonna besøgte sidst børnehjemmet i begyndelsen af oktober - bl.a. for at tage nogle billeder til os! Desværre var hun så uheldig at få stjålet sin mobiltelefon inden hjemrejsen, så der bliver ingen billeder at vise af det endelige resultat.

Siden har Jonna taget fat på et nyt projekt. Det drejer sig om en skole, som myndighederne truede med at lukke på grund af dens helt forfærdelige forfatning. Jonna skriver: ”især toiletterne kan ikke beskrives – ingen døre og helt fyldt op (se billede). Klasse­værelserne mangler vinduer og døre, der er kun få møbler, og tavlerne er næsten ubrugelige. Der er intet køkken, og kontoret er nærmest ikke eksisterende”.

Skolen ligger i Mpigi ca. en times kørsel sydvest for Kampala, tæt på ækvator. Det er et meget fattigt område, hvorfor børnene her får lov til at komme i skole uden sko. Siden dette billede er taget, er toiletternes vægge faldet sammen, så der er virkelig noget at tage fat på. Vi har givet 10.000 kr. til hjælp.